Klagemuligheder

Utilfreds?

Klager til Beboerrådet

Beboerrådet tager sig af klager angående overtrædelser af reglementer f.eks. husordenen, administrationens afgørelser og vedligeholdelsen af selve kollegiet. I tilfælde af en klage, som Beboerrådet vurderer skal medføre opsigelse af en beboers lejemål, bliver klagen givet videre til klageudvalget.

Klager skal være skriftlige og forsynet med navn, værelsesnummer og telefon nr. Klager stiles til Beboerrådet og lægges i Beboerrådets postkasse på posthuset. Indberetninger via e-mail behandles også. Ønsker om anonymitet respekteres - dog skal Beboerrådet kende klagerens identitet. Klager blive behandlet så hurtigt som muligt og med behørig diskretion.

Klager til Netværksklageudvalget

Netværksklageudvalget tager sig af indberetninger om brud på reglerne for brug af kollegiets computernetværk. Indberetninger skal være skriftlige og lægges i Netværksadministratorens postkasse på posthuset. Indberetninger via e-mail behandles ikke. Ønsker om anonymitet respekteres - dog skal Netværksklageudvalget kende klagerens identitet. Klager bliver behandlet så hurtigt som muligt og med behørig diskretion.

Klager til Kollegianerforeningen (KF)

Kollegianerforeningen tager sig af klager vedrørende driften og vedligeholdelsen af Kollegianerforeningens fællesfaciliteter og klager vedrørende beboeres/gæsters opførsel på Hatten. Klager til Kollegianerforeningen skal være skriftlige og lægges i foreningens postkasse på posthuset. Kollegianerforeningen skal kende klagerens identitet (navn og værelsesnummer). Klager bliver behandlet så hurtigt som muligt og med behørig diskretion.

Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig med en klage, kan du spørge på administrationskontoret eller kontakte Beboerrådet.