Motionsrum

Motionsrummet på Grønjordskollegiet

Til førstegangsbrugeren

For at måtte bruge motionsrummet, skal du være beboer på Grønjordskollegiet. For at komme ind i rummet skal du bruge motionsrumsnøgle, som du kan få udleveret i administrationen, mod at du lægger et depositum på 225 kr. Den samme nøgle kan også bruges til "buret" altså fodboldbanen og bordtennisrummet i blok 6.

Hvis du aldrig har prøvet at styrketræne før, er det en god idé at finde en bekendt på kollegiet der kan hjælpe dig igang.

Placering

Fællesbygningen 1. Sal

Åbningstider

Motionsrummets åbningstider er de samme som for fællesbygningen, der er som følger:

Alle dage 06:00 - 23:30

Ordensreglement for motionsrum

§ 1. Løse vægte, specificeret som Håndvægte, Stænger og Vægtskiver må KUN benyttes på det sorte stødabsorberende gummigulv. Overtrædelse af denne regel kan medføre op til en måneds karantæne.

§ 2. Udstyr og vægte skal sættes tilbage på deres rette plads efter brug.

§ 3. Der må ikke indtages mad og læskedrikke i motionsrummet. Vand er dog tilladt.

§ 4. Hvis man sveder på maskiner eller udstyr aftørres disse med et medbragt håndklæde eller lignende.

§ 5. MotionsRummet må kun benyttes af beboere på grønjordskollegiet, dvs. ingen venner/bekendte/kærester udefra.

Disse Regler er gældende fra 18.9.2006.

Kontakt Oplysninger

Motionsrumsbestyrer er
Viktor Hansen
Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.