Køkkenerne

På hver gang er der 2 køkkener et A og et B. Mange gange vælger dog at navngive deres køkken med et lidt mere sjovt og spændende navn end bare køkken A eller B.

 

På hvert køkken forefindes der tallerkner, bestik, glas, gryder, pander og det mest nødvendige køkkengrej, som er fælleseje.

Hver beboer får ved indflytning en hylde i køleskab og fryser og et køkkenskab hvor der er plads til opbevaring.

Der er selvfølgelig standart køkkenregler lavet af Beboerrådet, men derudover laver hvert køkken for det meste deres egne regler. Disse regler bliver vedtaget og diskuterede til køkkenmøderne sammen med andre relevante ting.

De fleste køkkener har en køkkenbog hvor der kan informeres eller skrives ris og ros.

Hvert køkken har også en køkkenkasse hvor der hver måned bliver betalt et beløb der går til indkøb af fællesting.

Minimum en gang om ugen skal køkkenet rengøres. Køkkenrengøring går på tur fra værelse til værelse. Hvert køkken bestemmer selv hvad en ordinær køkkenrengøring skal bestå af. Udover de ordinære køkkenrengøringer skal der også være fælleshovedrengøring af køkkenet hvor alt bliver skuret og skrubbet fra gulv til loft.

De fleste køkkener har investerede i et fjernsyn og en dvd eller video. En rigtig god og social ting som de fleste køkkener allerede har, og er en virkelig stor succes er et øl/sodavands køleskab. Kollegiets lagersalg sælger øl og sodavand til specialpriser til de gange der har et øl køleskab.

Køkkenet er det ultimative bedste samlingspunkt i løbet af ugen hvor der bliver arrangeret filmaften, fællesspisning, spilaften og køkkenfest. Så det behøver ikke at være slemt at dele køkken med 11 andre ”fremmede” mennesker.

Se plantegning.

 

 

koekken1 koekken2 koekken3 1
Last modified on Monday, 26 October 2015 22:45