Netop indflyttet

Ting du bør vide hvis du lige er flyttet ind:

Du deler køkken med 11-12 andre personer, så udvis hensyn og ryd op efter dig selv. Køkkenet fungerer samtidig som TV stue og hyggekrog; en stor del af de sociale ting kommer til at ske herude. Såfremt du har spørgsmål, plejer nogle af de andre fra køkkenet at kunne svare på dem.

Kollegianerforeningen arrangerer rundvisninger for nyindflyttere. Her får du en masse praktiske ting at vide, og du møder nogle andre der også lige er flyttet ind. Desuden arrangeres der nyindflytterfest med jævne mellemrum. Hold øje med invitationerne på din dør.

Du kan få adgang til internettet ved at ansøge om en netværkskonto.

 Denne brik bruges til at komme ind i Alle blokke (1,2,3,4,6), samt fællesbygningen(hvor din postkasse er) og som betalingsmetode til vaskemaskinerne.

Værelset er i princippet møbleret, men du har mulighed for at opbevare møblerne i møbelbanken, såfremt der er plads. Hvis der ingen møbler er på dit værelse, kan du ”hæve” dem i møbelbanken. Vær opmærksom på at du ikke må smide noget af kollegiets inventar ud som f.eks. gardiner, møbler, lampeskærme osv.

På køkkenet er der kabel-tv (betalt gennem huslejen). Der er antenne-stik på dit værelse. Såfremt du vil have fjernsyn på dit værelse skal du selv kontakte en udbyder og du skal selv sørge for at betale licens.

Du skal selv melde din flytning til Folkeregisteret, senest 5 dage efter flytning. Du kan finde info om hvorledes du gør det på Københavns Kommunes hjemmeside,www.kk.dk. Du skal angive din adresse således:
Vejnavn = Grønjordskollegiet
Husnr. /Bogstav = Dit blok nummer
Etage = Etagen under dig. Hvis du bor på gang 1, skal du skrive ST.
Side/dørnummer = Dit værelsesnummer.

 

Eksempel: Værelse 1207
Vejnavn: Grønjordskollegiet
Husnr. /Bogstav:1
Etage:1
Side/dørnummer:1207
Postnummer: 2300 København S.
Spørgsmål? Kontakt Folkeregisteret via www.kk.dk eller 7080 7010

 

Ved almindelig post fra f.eks. venner og bestillinger online kan du nøjes med at angive din adresse som: Grønjordskollegiet (værelsesnummer xxxx), 2300 København s. 

Senest ændret Mandag, 26 oktober 2015 22:49