Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kommer man på nettet?

For at kunne benytte kollegiets internetforbindelse skal man have en netværkskonto, samt det nødvendige udstyr til computeren. Det kan anbefales, at man ser påopsætningsguiden. Desuden bør man naturligvis læse netværksreglementet igennem.

Er der nogen grænser for, hvor meget man må bruge Internettet?

Der er ingen tidsmæssig begrænsning, men der er en grænse for, hvor meget trafik man må have (det vil sige, hvor meget man må hente fra Internettet og lade andre hente fra sig).

Beregningerne foregår ved at man har en vis mængde forbrug til rådighed, som løbende bliver talt ned i takt med at man henter fra eller sender til Internettet. Hver nat får man så en mængde ekstra forbrug, 15 GB, som bliver lagt til den aktuelle værdi. Hvis ens tilgængelige forbrug når 0, bliver kontoen lukket, men bliver dog automatisk genåbnet, når der tilskrives nyt forbrug. Hvis man bruger mindre end 15 GB/dag vil man kunne spare forbrug op, dog ikke mere end 90 GB.

Du har følge med i dit forbrug her.

Hvad tæller med som forbrug?

Al trafik ind og ud af kollegiet (altså igennem firewallen) tæller med. Direkte overførsler mellem to computere på kollegiet tæller ikke med. 

Hvor meget skal man betale for at komme på nettet?

Udover eventuelle udgifter til hardware (netkort og kabel, samt selvfølgelig en computer) er det gratis for beboere at benytte kollegiets Internet-forbindelse.

Kan man få lov til at have et større forbrug mod at betale ekstra?

Nej. Dette ville være en alt for stor opgave at administrere.

Hvor kan jeg købe et netværkskort?

De fleste computere har i dag indbygget netværkskort. Ellers kan de sammen med kabler købes i en hvilken som helst computerforretning og i større supermarkeder (f.eks. Kvickly).

Kan man få hjælp til at sætte sin computer op?

På netkontoret kan man få svar på spørgsmål (oftest...) om opsætning - specielt med relation til netværk.

Hvorfor er der grænser for, hvor stort et forbrug man må have?

Der er to grundlæggende årsager.

  1. For det første er der en begrænset båndbredde, og hvis folk downloader eller uploader uhæmmet, vil det gå meget langsomt for alle brugere af nettet. Dette kan ingen naturligvis være tjent med.
  2. For det andet koster det også kollegiet en del penge (som vi alle betaler over huslejen, naturligt nok).
Senest ændret Mandag, 25 januar 2016 17:31