På Grønjordskollegiet tilbyder vi to forskellige former for værelser (enkelt og dobbelt). Hver værelse har sit eget bad og toilet, samt egen entre med skabe. Desuden deler du som beboer køkken med 11-12 andre værelser.
Kollegiet huser omkring 1.000 beboere og består af 5 blokke med 8 etager, som hver har 21 enkelteværelser og 2 dobbeltværekser.
360 tour
Digital tour af henholdsvis enkeltværelse og dobbeltværelse.
Værelserne
Enkeltværelse
Enkeltværelserne består af en entré med skabe på 2 m², et værelse på 12 m² samt et badeværelse med toilet og bad på 2 m². Et lille, men lyst værelse, idet et stort vindue sørger for et ordentligt lysindfald.
Du kan finde plantegning til enkeltværelserne her: Tegning-af-værelse-på-Grønjordskollegiet-målfast
Priser fra august 2022
Enkeltværelse: | kr. 2.402,00 |
Kollegieanerafgift: | kr. 100,00 |
Huslejen pr. måned: | kr. 2.502,00 |
Depositum: | kr. 4.500,00 |
I alt: | kr. 7.002,00 |
Prisen er inklusivt vand, varme og internet.
Der tages højde for tryk- og tastefejl.
Dobbeltværelse
Dobbeltværelserne består af en entré, to sammenhængende værelser på samlet 24 m² samt et badeværelse med eget bad og toilet. Desuden er der væsentligt mere skabsplads end der er på enkeltværelserne.
På alle gangene er der 2 dobbeltværelser.
Dobbeltværelser fås kun efter ansøgning på kollegierneskontor.dk
Priser fra august 2022
Dobbeltværelse | kr. 3.766,00 |
Kollegieanerafgift: | kr. 200,00 |
Huslejen pr. måned: | kr. 3.966,00 |
Depositum: | kr. 7.500,00 |
I alt: | kr. 11.466,00 |
Prisen er inklusivt vand, varme og internet.
Der tages højde for tryk- og tastefejl.
Køkkenerne
På Grønjordskollegiet har vi 80 fælleskøkkener, hvor 11-13 beboere deles om hvert køkken. Køkkenerne er udstyret med standard møbler (bord og stole), samt en router til trådløst Wifi som du kan logge på gennem din netværkskonto. Køkkenerne er ligeledes udstyrret med 3 store køleskabe og frysere, samt et mindre køleskab og et skabsystem med 1 skab til hver beboer, med mulighed for at putte hængelås på.
Hvert køkken på Grønjordskollegiet er unikt, da de selv indrettes og udstyrres af beboerne. I de fleste køkkener vil du udover at finde diverse service og madlavningsgrej også finde en sofa og et tv.
Det er beboernes eget ansvar at vedligeholde køkkenerne og holde dem rene jf. kollegiets køkken reglement. Den ugentlige køkkenrengøring skifter fra værelse til værelse.
Mange køkkener vælger at køre en fælles køkkenkasse, hvor beboerne samler ind til diverse nødvendigheder, som f.eks. køkkenrulle, sæbe og olie. Køkkenkasse systemet er dog op til det enkelte køkken.
Køkkenfællesskabet
At deles om et køkken bringer folk helt tæt sammen, da mange ting foregår i fællesskab såsom studiesnak, spisning og hygge. Her deler vi både glade og triste dage. Men når folk med forskellige baggrunde, holdninger og vaner, bor sammen, så vil der opstå udfordringer, som skal løses i fællesskab.
Fællesskab og madaftner
Køkkenet er samlingssted for alle kollegianere. Det er forskelligt fra køkken til køkken hvor sociale I vælger at være. Men at have en hyggelig madaften eller filmaften en gang imellem bidrager til det sociale liv. Hvis I har en Facebook group så kan I lave nogle events, fx grille mad om sommeren. Mulighederne er uendelige. Et stærkt fællesskab er også ofte bedre til at løse de udfordringer, der nu engang opstår i et køkken med forskellige mennesker. For os er det vigtigt at der både er plads til alle og til fællesskabet.
Et grønt køkken er et glad køkken
Vi vil rigtig gerne passe på miljøet. Vi har derfor obligatorisk affaldssortering i køkkenerne. Kontainere til affaldssorting finder du mellem blok 4 og 6 samt bagved blok 2. Plastik- og metalsortering finder du kun bag blok 2.
Det anbefales, at I læser København Kommunes retningslinjer for affaldssortering. Hermed undgår vi unødig miljøspild i forbindelse med affaldssorteringen, da ikke al genbrug er grøn genbrug.