På denne side finder du et kort og en oversigt over kollegiets mange forskellige faciliteter.
Blokkene
Vaskerum
I hver blok findes der et vaskerum som indeholder 3 vaskemaskiner samt 1 stor tørretumbler.
En vask, incl. vaskepulver, koster 12,50 kr. og 5 min. tørretumbling koster 1,75 kr.
Hvor?
Vaskerummet findes i blokkenes kældre, efter elevatorerne.
Adgang
Du anvender din nøglechip som også bruges til kollegiets indgange til at betale for tøjvasken. Du vil ved indflytningen modtage en kode og guide til vaskesystemet.
Cykelkælder
Udover de mange udendørs cykelstativer har kollegiet også plads til at du kan parkere din cykel indendørs.
Hver opmærksom på at der er begrænset plads i cykelkælderne og at vi på årlig basis rydder ud i efterladte cykler. Tag hensyn til hinanden og giv hinanden plads.
Hvor?
Cykelrummene findes i kælderen til hver blok og er placeret lige foran kælderindgangen
Adgang
Du kan erhverve dig adgang til cykelkælderen gennem din private nøgle.
Opbevaringsrum
Hver blok har et kælderrum udstyret med opbevaringsskabe som er tilgængelige for beboerne.
Hvor?
Opbevaringsrummene findes i kælderen af hver blok, over for vaskerummet.
Adgang
For at få et opbevaringsskab skal du kontakte administrationen, som kan give dig en nøgle til opbevaringsrummet.
Du betaler et depositum på 225 kr. for nøglen. Nøglen gælder kun til selve rummet, du skal selv have egen hængelås til dit tildelte skab.
Møbelbank (hylder til værelset)
Møbelbanken har hylder til værelset på lager. Ønsker du en eller flere hylder, kan du kontakte driften for nærmere aftale.
Vær opmærksom på hylderne bliver udleveret én gang ugentligt.
Klaverrum
Nyder du at spille klaver? Kollegiet har udover dets musiklokale også 2 klaverrum, som du kan få fri adgang til som beboer.
Hvor?
I kælderen til blok 3.
Adgang
For at få adgang til klaverrummene skal du kontakte administrationen, som kan give dig en nøgle.
Du betaler et depositum på 225 kr. for nøglen. Nøglen gælder kun til selve rummet, du skal selv have egen hængelås til dit tildelte skab.
Netværkskontor
På kollegiets netværkskontor er der mulighed for at få svar på spørgsmål omkring netværket og brugen af dette. Der er ikke mulighed for at få hjælp til installation og brug af programmer; her henvises til nethjælpegruppen. Se mere om kollegiets netværk her.
Netværkskontoret holder åbent efter aftale.
Du kan kontakte netværkskontoret gennem deres mail sysadm@gjk.dk. eller følg med på deres Facebook
Hvor?
I kælderen til blok 4, ved vaskerummet.
Bordtennislokale
Udover et fitnesslokale og en udendørs multibane har kollegiet også et bordtennislokale som kan anvendes af beboerne.
Hvor?
I kælderen til blok 6.
Adgang
For at få adgang til bordtennislokalet skal du kontakte administrationen, som kan give dig en nøgle. Nøglen gælder også til kollegiets andre fitness faciliteter, som nævnt ovenover.
Du betaler et depositum på 225 kr. for nøglen.
Fælleshuset
Mødelokaler og studiegrupperum
På Grønjordskollegiet findes der også 3 studiegrupperum og 1 stort mødelokale tilgængeligt for beboerne.
Hvor?
Fælleshuset 1. sal.
Adgang
Studiegrupperummene er altid åbne. Du kan booke mødelokalet gennem Kollegianerforeningen.
Printerrum
Printeren er tilgængelig for alle beboere, som måtte ønske at printe.
Medbring din computer og tilslut printeren via et usb-kabel, således kan du printe direkte fra din computer. Alternativt er det også en mulighed at tilsutte et usb direkte til printeren.
Hvor?
Printeren er placeret på 1. sal i fælleshuset i rummet ved trappen.
Fitnesslokale
I fælleshuset kan du finde kollegiets fitnessrum. For at måtte bruge motionsrummet, skal du være beboer på Grønjordskollegiet. For at komme ind i rummet skal du bruge motionsrumsnøgle, som du kan få udleveret i administrationen, mod at du lægger et depositum på 225 kr. Den samme nøgle kan også bruges til “buret” altså fodboldbanen og bordtennisrummet i blok 6.
Hvis du aldrig har prøvet at styrketræne før, er det en god idé at finde en bekendt på kollegiet der kan hjælpe dig igang.
Fitness rengøres hver onsdag og søndag aften mellem kl. 22:00-00:00. Lokalet må gerne benyttes i tidsrummet, der skal dog gives plads og vises hensyn til rengøringen.
Ordensreglement for fitnesslokalet
§ 1. Løse vægte, specificeret som Håndvægte, Stænger og Vægtskiver må KUN benyttes på det sorte stødabsorberende gummigulv. Overtrædelse af denne regel kan medføre op til en måneds karantæne.
§ 2. Udstyr og vægte skal sættes tilbage på deres rette plads efter brug.
§ 3. Der må ikke indtages mad og læskedrikke i motionsrummet. Vand er dog tilladt.
§ 4. Hvis man sveder på maskiner eller udstyr aftørres disse med et medbragt håndklæde eller lignende.
§ 5. MotionsRummet må kun benyttes af beboere på grønjordskollegiet, dvs. ingen venner/bekendte/kærester udefra.
Disse Regler er gældende fra 18.9.2006.
Kontakt Oplysninger
Motionsrumsbestyrer er:
Emil Lindhardsen
Email: lindhardsenemil@gmail.com
Hvor?
Fælleshuset 1. sal.
Adgang
For at få adgang til fitnesslokalet skal du kontakte administrationen, som kan give dig en nøgle der også gælder til kollegiets andre fitness faciliteter.
Du betaler et depositum på 225 kr. for nøglen.
Andre bygninger og udendørs arealer
Hatten
Et godt sted at møde andre beboere på, er gennem kollegiets bar Hatten, som serverer kolde øl og labre drinks til studievenlige priser.
Klik her for at få flere informationer omkring Hatten.
Åbningstider
Fredag: 22.00 – 04.00
Lørdag: 22.00 – 04.00
Hvor?
H18, den gule bygning placeret ved blok 2 og administrationsbygningen. Indgangen er gennem porten.
Gæstebolig
Hvis du får din familie på besøg og de har brug for et sted at overnatte har du mulighed for at leje et værelse i et af kollegiets huse.
Værelserne udlejes efter først til mølle princippet og kan kun lejes af beboere og personale på kollegiet.
Der er 2 dobbeltværelser, som deler samme badeværelse og køkken. I køkkenet er der køkkenudstyr til 6 personer. Der er mikroovn og elkedel.
Værelserne lejes kun ud til overnatning, ikke til fest.
Hvor?
I H10, den hvide bygning nær blok 4 og multibanen.
Adgang
For at leje et værelse i H10 skal du kontakte administrationen.
Udlejning
Priser pr. 1. juli 2012
1 dag Fra mandag kl. 11.00 til næste dag kl. 10.00 kr. 250,-
Weekend Fra fredag kl. 11.00 til søndag kl. 10.00 kr. 450,-
Inden udlejning skal der betales depositum på kr. 500,-
Ved reservation af værelserne betales depositum og leje forud. Depositum tilbagebetales 2 dage efter lejemålets ophør.
Værksted
Hvis du gerne vil sy, lave ler eller tømre et projekt sammen, så har vi et kreativitetslokale, hvor du kan udfolde dine kreative evner og møde andre kreative beboere.
Hvor?
I kælderen til H10.
Adgang
Værkstedet holder åbent efter efterspørgsel. For at høre mere kan du melde dig ind i værkstedets Facebook gruppe.
Musiklokale
Udover kollegiets 2 klaverrum har vi også et musiklokale med forskellige instrumenter som beboerne kan benytte.
Hvor?
I kælderen til H20.
Adgang
For at få adgang til musiklokalet skal du kontakte administrationen, som kan give dig en nøgle.
Du betaler et depositum på 225 kr. for nøglen.
Multibane
På kollegiet finder du også en udendørs multibane hvor du f.eks. kan spille fodbold og baskeball og en volleyballbane.
Hvor?
Ved blok 6, mod Røde Mellemvej og Hegningen.
Adgang
For at få adgang til multibanen skal du kontakte administrationen, som kan give dig en nøgle. Nøglen giver også adgang til kollegiets andre fitness faciliteter.
Du betaler et depositum på 225 kr. for nøglen.