Akutteskader

Ved akut opståede skader, som kræver handling med det samme skal man kontakte SSG, som håndtere skader efter b.l.a. brand, vand, storm, indbrud mv.

SSG er døgnåbent og kan kontaktets på telefonnummeret: 44543742 .

Ejendomsfunktionærene

Grønjordskollegiets ejendomsfunktionærer kan hjælpe dig hvis noget er gået i stykker på dit værelset eller i dit køkken.

Dette kan f.eks. være toilet, bad, gulv, blandingsbatteri, vindue, udsugning, radiator, døre, skab og vask.
Når du melder om fejl og mangler skal du være opmærksom på at dit værelse eller dit køkken skal være ryddeligt og rent.

Du kan ligeledes kontakte ejendomsfunktionærerne, hvis du opdager nogle skader på f.eks. kollegiets gange eller hvis der er problemer med vaskemaskinerne.

De kan kontaktes på email: blaa@gjk.dk
Husk at inkludere navn og værelsesnummer/Køkkennummer og bogstav.

Når du skriver en mail til blaa@gjk.dk med fejl og mangler på dit værelse er det vigtigt at du i mailen skriver en fuldmagt til os på at vi må gå ind på dit værelse hvis du ikke er hjemme.

Parkeringsregler

Parkeringstilladelse er påkrævet for at anvende parkeringsarealerne, der er tilknyttet Grønjordskollegiet.
Der er to typer tilladelser: permanent- og gæsteparkeringstilladelse.

Hver bruger har én permanent licens og 7 stk. gæstelicenser pr. måned af 24 timers varighed.

Parkeringslicenserne oprettes digitalt. Ved indflytning på kollegiet vil du modtage et link fra Parkware med yderligere info oprettelse.
Guide til oprettelse findes her.
Har du brug for hjælp til oprettelse af tilladelser kan du kontakte Parkware på tlf. +45 5353 2500 eller mail info@plotpark.dk. 

Der udstedes afgiften for ikke at have en gyldig parkeringstilladelse.

Pære/lysrør til boligerne

Der udleveres pærer og lysrør i administrationen mod betaling. Prisen pr. stk. er DKK 26,00. Betaling kan foretages med dankort eller Mobilepay.

Så længe lager haves, er det ligeledes muligt at købe gardiner (DKK 965,00) samt lampe (DKK 35,00) til værelset.

Opsætning af gardin/persienne

Du må gerne selv montere persienner og gardiner. Vær dog opmærksom på, at det kun må monteres i den øverste inddækning. Det er ikke tilladt at bore andre steder. Bores andre steder vil udgiften til reparation og evt. udskiftning blive fratrukket depositum ved fraflytning.

Varmeråd

Når vinteren nærmer sig…

…betyder det at kollegieværelserne kan blive rigtig kolde og at radiatorerne bliver skruet op på max. Begge situationer vil vi i beboerrådet gerne undgå.
Så her er nogle gode råd til hvordan værelset kan forblive varmt og hvordan vi samtidig kan spare miljøet og kollegiets penge:

  1. Luk døren ud til mellemgangen og badeværelset når du er hjemme. Det vil tage meget af den træk der går gennem værelset fra vinduet og ud til døren.
  2. Skal du lufte ud, så sluk radiatoren i mellemtiden!
  3. Er der træk fra dine vinduer, kan du kontakte de blå mænd og få repareret dit vindue.
  4. Trækker det meget ind af din dør, kan du nemt sætte en tætningsliste op under døren, kan købes billigt i byggemarkeder.
  5. På rigtig kolde dage kan det hjælpe at trække gardinerne for, det tager det værste træk fra vinduerne.
  6. Når du forlader værelset i længere tid, så skru ned eller sluk for radiatoren. Lad eventuelt vinduet stå åbent til du kommer tilbage, for at forbedre dit indeklima.
  7. Bliver der meget varmt på værelset, så skru hellere ned for radiatoren end tag mindre tøj på.

Du bør herudover holde vindues ventilen åben for et optimalt indeklima.

Brug af nye vinduer

I denne video kan du se, hvordan de nye vinduer åbnes og lukkes.
I guiden her finder du ligeledes instrukser til vinduerne.