Hatten

Det kan være dyrt for studerende at have råd til både studier, mad, fritidsinteresser OG at feste. Med kollegiets Hatten Bar kan beboerne få billige drinks og kolde øl. På baren kan I møde de andre kollegianere fra de andre blokke og spille en gang beer pong. Det er kollegiets beboere, som står frivilligt i baren. Måske har du lyst til at være en del af Hatten Bars udvalg? 

Billige øl og kollegiestemning

Hatten Bar er kollegianernes samlingssted, både gennem de mørke vintermåneder, og når man er færdig med sine sommereksaminer. Du kan altid komme forbi og hygge dig, enten sammen med dine venner eller bare som du er og mød nogle andre beboere.

Det er også her, de fleste begivenheder finder sted, som enten Kollegianerforeningen, Hatten eller beboerne selv holder. Information om disse finder I på vores facebookside Hatten samt på opslagstavlerne på gangene.

På Hatten prøver vi gerne nye ting af og er åbne for forslag til nye arrangementer eller fester, så hvis du vil have din idé ført ud i livet så skriv til os på: hattengjk@gmail.com

Sommerstemning i LÅGEN hele året rundt

Lågen (The Hatch) er Hatten Bars udebar. Her kan I slappe af i den lukkede udebar, hvor I både kan sidde i skyggen med en billig øl og nyde det danske vejr – uanset om det regner eller solen skinner. Lågen åbner tidligt, så I  kan starte weekenden med en fredagsøl og noget bordfodbold.

Åbningstider:

Hatten Bar

Fredag: 22.00 – 04.00
Lørdag: 22.00 – 04.00

Lågen

Fredag: 18.00 – 00.00
Lørdag: 18.00 – 00.00

Ved særlige arangementer kan åbningstiderne variere.

Hatten søger bartendere og DJ’s – er du interesseret i at blive en del af vores udvalg og bidrage til en god stemning så skriv til hattengjk@gmail.com